Rapporter
❤️ Click here: Tidlig opsporing ensomhed
Cacioppo til at belyse ensomhed ud fra en kognitiv tilgang. Den sidste del af opgaven er ren teoretisk. Men lige omkring det her er det, at jeg får en bedre relation til barnet i samtalen, hvis det ikke er i gruppe, så kommer der en rigtig fin kontakt og så bliver der en naturlig vekselvirkning i dialogen, for ligeså snart, at det er en gruppe, så er der noget andet i spil og så er det den, der har førerhatten på i gruppen, der kan finde på at svare på den andens vegne og.. Faldforebyggelse i kommunerne en hurtig medicinsk teknologisk vurdering lavet af alle Fyns kommuner juni 2009.
Der er en ramme på 20. I udgivelsen præsenteres også to nye redskaber — UCLA 3 til opsporing af ensomhed og social isolation samt TOBS til måling af vitale parametre.
Nye anbefalinger til tidlig opsporing - Jeg er træt af at tro noget andet, træt af den afstand, det kan gi. Den anden del omhandler sundhedsplejerskens mulighed for at fremme mental sundhed og trivsel i forhold til de psykologiske og sociale faktorer, der kan være årsag til ensomhed, hvilket er baggrunden for hovedoverskrifterne i analysedelen.
En opgave om opsporing og forebyggelse af ensomhed blandt skolebørn via sundhedssamtalen som redskab. Vi har jo brug for hinanden, hvorfor lade som om, at det kan klares uden et smil en hjælpende hånd. Vi har jo brug for hinanden, hvorfor lyve om det, hvorfor skjule et savn vi ved alle folk kender til. Jeg er træt af at lyve og tie, træt af altid at la vær, sige hvad jeg tænker på, vise jer, hvem jeg er. For jeg vil bruge og bruges. Ja, jeg vil gi meget mer. Jeg vil nå ind til en verden, hvor glæden og smerten lever og er. For jeg vil bruge og bruges, fordi mit liv er så kort Til alle dem der tør tage den, til den der vil ha det, gi r jeg det bort. Vi har jo brug for hinanden, det er let nok at se. Vi er alle sammen ens, når det kommer til det. Vi har jo brug for hinanden, vi kan ikke la vær. Vi bli r nødt til at sige, hvad vi tænker og gi, hvad der er. Jeg er træt af at tro noget andet, træt af den afstand, det kan gi. Når jeg holder hovedet koldt, når jeg holder ryggen fri. Tøsedrengene 1984 Udarbejdet af: Mette Winsløw Caesar Studienummer: a Vejleder: Gitte Kaarina Jørgensen Institution: Professionshøjskolen Metropol Afsluttende opgave på Specialuddannelsen til sundhedsplejerske Måned og år: Juni 2016 Sider og antal tegn: 49 sider og anslag. Opgaven må anvendes internt på uddannelsen. SØGEHISTORIK FRA DATABASEN CINAHL. INTERVIEWGUIDE 46 BILAG 4. EKSEMPEL PÅ MENINGSKONDENSERING EFTER KVALE OG BRINKMANN. Det er der 5-10 % af de danske skolebørn, der gør. Opgaven handler om, hvordan sundhedsplejersken kan bidrage til at opspore og forebygge ensomhed via sundhedssamtalen på 6. Jeg bruger forskerne Mathias Lasgaard og John T. Cacioppo til at belyse ensomhed ud fra en kognitiv tilgang. Borup og Karen Wistoft har begge interviewet skolebørn og sundhedsplejersker ang. Jeg bruger deres undersøgelser i forhold til min egen indsamlede empiri, der udgør tre semistrukturerede interviews af sundhedsplejersker. Jeg kobler empirien til Skolebørnsundersøgelsen 2014 , en svensk undersøgelse, samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Konklusionen er, at sundhedsplejersken kan bidrage ved at skabe en god relation til den unge, der giver mulighed for refleksion og dialog omkring sundhed og trivsel med udgangspunkt i den unge selv. Desuden skal sundhedsplejersken spørge direkte til ensomhed, og her kan et spørgeskema være et brugbart redskab. Vi har jo brug for hinanden, hvorfor lyve om det, hvorfor skjule et savn, vi ved alle folk kender til. Sådan indleder sangeren Anne Dorthe Michelsen sin tekst til sangen Bruge og bruges fra bandet Tøsedrengenes storhedstid i 1980 erne se forsiden. Jeg har altid holdt meget af lige netop denne sang. Hvis man nu ikke bliver brugt eller ikke bruger andre, er man så ensom? På baggrund af denne undersøgelse har der i uge 17 været en landsdækkende kampagne mod ensomhed Danmark spiser sammen. Det er et 3-årigt projekt med Folkebevægelsen mod ensomhed som primus motor, hvor målet er at halvere antallet af ensomme inden 2020 ved bl. Folkebevægelsen mod ensomhed er en sammenslutning af mere end 60 organisationer, foreninger, kommuner, virksomheder og skoler modensomhed. Som sundhedsplejerskestuderende oplevede jeg under min klinikperiode, at ensomhed også var et aktuelt emne hos skolebørn, idet der i en 8. Dette kom frem via den anonyme sundhedsprofil, der laves i forbindelse med sundhedseksperimentariet og udskolingsundersøgelsen. Jeg blev nysgerrig på, hvor udbredt ensomhed er blandt skolebørn, og om der er flere ensomme unge end jeg går og forestiller mig. Undersøgelsen omhandler en spørgeskemaundersøgelse blandt danske 8. Der deltog 379 elever, som kom fra 22 forskellige skoler spredt ud over hele landet. Spørgeskemaet bestod af 191 spørgsmål og var sammensat af 10 forskellige måleredskaber, hvis formål var at måle både psykologiske og sociale faktorer. Han fandt ud af, at ensomhed var et alvorligt problem hos danske 8. Desuden viser undersøgelsen, at ensomme unge har et lavt selvværd, at de savner social støtte og er dårlige til at bede deres netværk om hjælp Lasgaard 2012. At ensomhed ikke blot er et problem hos 8. Formålet er at få en øget indsigt i unge menneskers 5. Undersøgelsen viser desuden, at drenge har højere selvværd end pigerne, og at pigernes selvværd falder markant fra års alderen Holstein et al. Ensomhed og selvværd er to parametre, der fortæller noget om unges mentale sundhed og trivsel. Mental sundhed er et begreb, der gennem de seneste 15 år har været øget interesse omkring både fra den samfundsmæssige og den sundhedsfaglige vinkel. Årets tema på landskonferencen for sundhedsplejersker var mental sundhed FSS 2016. Mental sundhed har således både en psykisk og en social dimension, hvor den psykiske dimension består af tanker, følelser og vilje herunder den enkeltes selvværd, og den sociale dimension består af kommunikation, herunder social anerkendelse og at føle sig inkluderet i et fællesskab. Mental sundhed indeholder begge dimensioner, og ingen af dimensionerne kan stå alene Wistoft 2012. Regeringen satte i 2014 mental sundhed og trivsel blandt børn og unge på den politiske dagsorden via de 7 nationale råd, hvor mål nr. Man ved, at når børn eller unge mistrives, så går det ud over deres indlæring, deres overskud i dagligdagen, søvn, samt lyst og mulighed for at indgå i sociale relationer, hvorfor en af regeringens visioner netop er, at børn har ret til et liv uden mobning og med høj trivsel Regeringen 2014. Nogle af de eksisterende tiltag fra regeringens side er bl. I den nationale trivselsmåling spørges der direkte til oplevelsen af ensomhed, og på landsplan svarer elever, at de føler sig ensomme meget tit eller tit, hvilket svarer til 6 % ud af de elever, der har besvaret spørgsmålet. Trivselsmålingen er interessant, fordi den kan danne baggrund for fremtidig kommunal indsats i forhold til at fremme elevernes trivsel Undervisningsministeriet 2015. Ligesom den nationale trivselsmåling er forebyggelsespakken om mental sundhed udarbejdet med henblik på at understøtte kommunernes arbejde i forhold til at fremme borgernes mentale sundhed Sundhedsstyrelsen 2013. Siden kommunalreformen blev vedtaget i 2007 har det været op til den enkelte kommune, hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der blev iværksat også i forhold til børn og unge. Kommunen skal ifølge sundhedslovens kap stk. Som følge heraf er det forskelligt, hvilke tilbud børn og unge får i forbindelse med skolesundhedspleje. Opgavens problemstilling omkring ensomhed blandt skolebørn indskriver sig på alle tre indsatsniveauer, idet man både kan tale om ensomhed som tema på et generelt plan i klassen som en sundhedspædagogisk aktivitet, man kan være opmærksom på problematikken i sundhedssamtalen, og endeligt kan man arbejde målrettet med ensomhedsproblematikken i behovssamtaler og i et tværfagligt regi. I den kommune jeg var ansat i under min klinikperiode kommunen kaldes herefter X , tilbyder man en sundhedssamtale i 0. Som studerende oplevede jeg, at sundhedssamtalerne kunne være meget forskellige og variere i kvaliteten. Det var op til den enkelte sundhedsplejerske, hvordan hun afholdt sundhedssamtalerne. Sundhedsplejerske, docent og Doctor of Public Health, Ina K. Borup har forsket en del i sundhedssamtalen og konkluderede i sin artikel Danish pupils perceived satisfaction with the health dialogue: Associations with the office and work procedure of the school health nurse fra år 2000, at skoleelever oplever sundhedssamtalen som god, når: 1 Eleverne havde indflydelse på sundhedssamtalens indhold. Sundhedssamtalen anvendes primært som redskab til at opspore og forebygge mistrivsel og sygdom Wistoft 2007 , hvorfor jeg finder det relevant at kigge nærmere på sundhedssamtalen i forhold til opsporing og forebyggelse af ensomhed. Der er bevågenhed omkring ensomhed, mental sundhed og trivsel både fra politisk side og sundhedsfagligt, hvilket gør emnet aktuelt og relevant at beskæftige sig med. Blandt skolebørn er det ca %, der føler sig ensomme, og sundhedsplejersken har via sin funktion på skolerne bl. Der er mange forskellige tilgange til ensomhed. Mathias Lasgaard nævner fire. Den psykodynamiske, den sociologiske, den interaktionistiske og den kognitive Lasgaard 2012. Den kognitive tilgang peger på betydningen af den enkeltes 7 9 oplevelse af både psykologiske- og sociale faktorer og ser ensomhed som en uoverensstemmelse mellem personens faktiske- og ønskede sociale relationer. Desuden antager den kognitive tilgang, at der er en reciprok sammenhæng imellem ensomhed og lavt selvværd Lasgaard 2012. Jeg vælger at se ensomhed ud fra den kognitive tilgang, fordi det er den tilgang, der giver mening for mig i forhold til sundhedsplejerskens konkrete forebyggende og sundhedsfremmende arbejde velvidende om, at de andre tre tilgange også er relevante at medtænke i den samlede helhedsvurdering af den unge. Opgaven omhandler skolebørn på 6. Jeg har valgt dette klassetrin af flere grunde. Erikson inddeler livet i 8 stadier, hvor hver periode har en udviklingskrise. Ungdomsperioden er stadie 5 og udviklingskrisen benævnes identitet kontra identitetsforvirring. Identitet er oplevelsen af og bevidstheden om at være sig selv og kunne dele med andre Jerlang 2008. Ud over familien og skolen får vennerne betydning for den enkeltes udvikling af identitet og det at være en del af et fællesskab, fx gennem sport Jerlang 2008. Opgaven omhandler således sundhedsplejerskens mulighed for at bidrage til opsporing og forebyggelse af ensomhed via sundhedssamtalen og ikke de tilbud og muligheder hun har, når først hun har opsporet det ensomme skolebarn. Jeg berører derfor kun overfladisk de konsekvenser, som ensomhed kan medfører. I forhold til mental sundhed og trivsel vælger jeg at se på, hvordan sundhedsplejersken kan arbejde sundhedsfremmende via sundhedssamtalen i forhold til at styrke skolebarnets selvværd, fordi lavt selvværd øger risikoen for ensomhed Lasgaard 2012. Dette leder mig frem til problemformuleringen. Forebyggelse kan inddeles i henholdsvis primær, sekundær og tertiær forebyggelse, hvor jeg i opgaven beskæftiger mig med både primær- og sekundær forebyggelse. Primær forebyggelse omhandler den indsats, der her ydes for at mindske risikoen for at ensomhed opstår eller den indsats, der laves for at forbedre den enkeltes livskvalitet. I relation til sundhedssamtalen forbinder jeg sekundær forebyggelse med de screeninger, højde, vægt, syn og hørelse som er en del af sundhedssamtalens indhold. Opsporing: Opsporing eller tidlig opsporing er: en del af sekundær forebyggelse, der har til formål at diagnosticere sygdom tidligst muligt Sundhedsstyrelsen 2005 s. I denne opgave handler det om opsporing af ensomhed, hvilket sundhedssamtalen kan give anledning til. Sundhedsfremme tager således sit afsæt i muligheder og ressourcer og udspringer af en salutogenetisk tilgang. Trivsel: Trivsel defineres som et udtryk for et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre Wistoft 2012 s. Den måde, hvorpå jeg anskuer min problemformulering på via teori og empiri har til formål at forstå og fortolke, så jeg på den måde kan opnå en ny erkendelse, som samles i konklusionen. Måden, hvorpå man erkender og forstår på indenfor hermeneutikken er via den hermeneutiske cirkel. Grundtanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse, hvilket betyder, at delene kun forstås i kraft af helheden og helheden kun i kraft af delene Birkler 2005. Men alt det man forstår, forstår man ifølge den tyske filosof Hans Georg Gardamer igennem ens forforståelse, hvilket betyder, at vi altid vil fortolke den verden vi er en del af ud fra vores forforståelse Birkler 2005. Ens forforståelse kan både udgøre den motivationsfaktor, der var årsag til valg af problemstilling og samtidig udgøre de blinde punkter, som man måtte have i forhold til metode, kilder og databearbejdning Bjerrum 2005. I næste afsnit redegør jeg for min egen forforståelse. Disse kan være påvirket af mine personlige erfaringer, hverdags- og videnskabelig viden Bjerrum 2005. I denne opgave er det bl. Jeg kombinerede først søgeordene indenfor hvert aspekt med den boolske operator or og derefter på tværs af kolonnerne med and. Jeg fandt hurtigt ud af, at mental health var alt for stort et søgeord, og forsøgte mig derfor med forskellige kombinationer med de 3 andre søgeord under Aspekt 2. Der kom ingen resultater, hvis man søgte på loneliness, health dialogue samt aspekt 1 og 3 med and imellem. Mine limits var Fulltext, og litteratur fra 2005 og frem. Der er dog medtaget artikler om sundhedssamtalen af Ina K. Borup, der går tilbage til år Artiklerne skulle være på engelsk, dansk eller svensk Eks. Desuden anvender jeg kapitlet Ensom, men ikke alene i bogen med samme titel fra 2012 skrevet af kandidat Katrine Rich Madsen og Mathias Lasgaard til analysedelens første afsnit om ensomhed. Den amerikanske professor John Cacioppo, der er tilknyttet University of Chicago, er blandt verdens førende forskere i ensomhed. Han undersøger, hvordan ensomhed påvirker vores hjerne og dermed både krop og psyke. Han repræsenterer den kognitive tilgang til ensomhed og har interesseret sig meget for, hvad det vil sige at være social connected og hvilke konsekvenser det har rent fysiologisk, hvis man er ensom. Jeg anvender hans artikel Do you feel lonely? You are not alone: lessons from social neuroscience fra 2013, der er oversat til dansk i bogen Ensom, men ikke alene, som er en antologi om unge og ensomhed. Desuden anvender jeg dele af hans bog Loneliness: human nature and the need for social connection fra 2008 til at underbygge vigtigheden af sociale relationer i forhold til den unges trivsel. Men særligt i afsnittet omkring sundhedssamtalen, hvor jeg tager udgangspunkt dels i hendes artikel sundhedssamtalen i Zig Zak kurs fra 2007 og dels i bogen Værdier på spil? Sundhedsplejerske, docent og Doctor of Public Health Ina K. Borup har forsket i sundhedssamtalen, og jeg anvender dele af artiklen The school health nurse s assesment of a succesful health dialouge fra 2002, som er baseret på 8 semistrukturerede kvalitative interviews med sundhedsplejersker. Jeg anvender den til at få belyst sundhedsplejerskens perspektiv på, hvad der skal til for at skabe en god og udbytterig sundhedssamtale. Jeg inddrager artiklen i analysedelen omkring sundhedssamtalen og relationen mellem den unge og sundhedsplejersken. Svenskerne Marie Golsäter, Birgitta Sidenvall, Karin Enskär er alle tilknyttet Jönköping University the School of Health Science, og Hans Lingfors er læge. De har skrevet artiklen Adolescents and school nurses perceptions of using a health and lifestyle tool in health dialogues 2011 , hvilken jeg bruger til at underbygge den del af analysen, som omhandler det at anvende et skema som redskab i sundhedssamtalen. Anne Linder har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger indenfor pædagogisk relations arbejde og styrkebaseret pædagogik. Jeg anvender teori omkring den styrkebaserede pædagogik og begrebet livsduelighed i sidste del af analysen, hvor fokus er at støtte og styrke den unges selvværd. Jeg interviewede tre sundhedsplejersker fra X-kommune for at få et indblik i deres oplevelser og muligheder i forhold til opsporing og forebyggelse af ensomhed blandt skolebørn, samt deres brug af sundhedssamtalen som redskab. De tre informanter er anonymiseret og kaldt A, B og C, og navne på personer og steder er ligeledes anonymiseret i opgaven. Interviewguiden indeholdt tre overordnede temaer, hvilket var ensomhed, sundhedssamtalen og elevens medinddragelse i sundhedssamtalen. Under hvert tema var der to til fem undertemaer bilag 3. Jeg sendte en mail til tre udvalgte sundhedsplejersker, hvori jeg beskrev formålet med interviewene og min foreløbige problemformulering. Samtidig gjorde jeg dem bekendt med de etiske overvejelser omkring indsamling af min empiri, såsom at det var frivilligt at deltage, at de blev anonymiseret i opgaven, at interviewet ca. De meldte alle positivt tilbage og indenfor 14 dage blev interviewene afholdt på en lokation, som de bestemte. Alle interview blev efterfølgende transskriberet ordret i fuld længde. Under interview B drillede teknikken og de sidste 12 minutter af interviewet mangler pga. De transskriberede interviews blev sendt tilbage til informanterne, så de havde mulighed for at tilføje eller ændre noget. De havde et par rettelser, men det var mest et ønske om, at få slettet øhm og øh og intet af væsentlig betydning for meningen. Rent formelt har de underskrevet en skriftlig samtykkeerklæring forud for interviewene ang. Interviewene vil blive slettet, når opgaven er afleveret. Ligeledes har jeg indhentet samtykke fra vejleder og leder af sundhedsplejen i den kommune, hvor informanterne er ansat Valg af informanter Jeg valgte, at interviewe nogle sundhedsplejersker shpl. Mine inklusionskriterier var, at alle var interesserede 13 15 i udvikling af skolearbejdet, at de var på forskellige skoler og havde flere års erfaring som sundhedsplejerske. Den anden del omhandler sundhedsplejerskens mulighed for at fremme mental sundhed og trivsel i forhold til de psykologiske og sociale faktorer, der kan være årsag til ensomhed, hvilket er baggrunden for hovedoverskrifterne i analysedelen. Jeg har ud fra Kvale og Brinkmann bearbejdet mine data fra de tre interviews vha. Jeg har dog indsat en ekstra mellemregning imellem trin 2 og 3, hvor jeg har uddraget essensen af meningsenheden og ud fra den fundet et tema bilag 4. Jeg fandt tre overordnede temaer: ensomhed, sundhedssamtalen og det relationelle aspekt. Andre væsentlige temaer, der fremkom, var: almengøre ensomhed på klasseplan, tilbud til ensomme unge og sundhedsplejerskens handlemuligheder. Disse er dog ikke medtaget i opgaven, da omdrejningspunkterne er ensomhed og sundhedssamtalen. Under temaet sundhedssamtalen fremkom flere undertemaer, hvor jeg vælger at kigge nærmere på rammerne, hvilket inkluderer ydre struktur, tid og indhold, samt skema som redskab. Under skema som redskab hører også det relationelle aspekt med undertemaerne medinddragelse og relationen mellem den unge og sundhedsplejersken. De fremkommende temaer og undertemaer danner baggrund for nogle af mine overskrifter i analysedelen. Jeg bruger citaterne fra mine interviews forskelligt. I første del om ensomhed bruges citaterne til at understøtte teorien. I anden del er det citaterne, der har været styrende for, hvilke temaer, jeg har medtaget i analysen ud fra min problemformulering. Den sidste del af opgaven er ren teoretisk. Man kan sagtens være alene uden at føle sig ensom, og man kan også føle sig ensom, selvom man fysisk er sammen med andre. Ensomhed er som beskrevet i indledningen et problem blandt danske unge, hvilket alle tre informanter kunne nikke genkendende til. Den ene udtaler: B: at der i mange af klasserne er mange, der er ensomme og vi snakker ikke om at være alene, men vi snakker om ensomhed som en ufrivillig størrelse. Ensomhed, det er jo ikke noget, man selv vælger at være, som i modsætning til, at man vælger at være alene, fordi man har behov for lige at trække sig lidt væk eller noget. Men ensomhed som en ufrivillig størrelse med alle de konsekvenser, som ensomhed kan have Interview B, linje 22-27. B oplever, at der er mange ensomme unge og refererer til ensomhed som værende forskelligt fra det at være alene. Ensomhed er en ufrivillig størrelse og dermed ikke noget man selv vælger. Hvorimod det at være alene både kan være et ufrivilligt vilkår og et bevidst valg. Det at føle sig ensom af og til er en naturlig del af det at være menneske. De fleste vil opleve følelsen på et tidspunkt i livet fx i forbindelse med flytning, tab af et kæledyr eller en person, som man er tæt knyttet til, skift fra børnehave til skole osv. Men også overgange i selve livet som fx at komme i puberteten, hvilket er aktuelt for unge i 6. De omtalte konsekvenser forudsætter, at ensomhedsfølelsen har bidt sig fast og er blevet kronisk. Graden af ensomhed kan således variere, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat, hvor der i en sundhedsprofil spørges ind til grad og hyppighed af ensomhedsfølelsen. B: jah, hvor de scorer sig selv, og hvor de fortæller om de føler sig ensomme, og hvor ofte de føler sig ensomme, om det ligesom er, hvor udbredt det er, for det er, hvor man kan få en fornemmelse af om de trækker sig lidt, fordi der har været noget specifikt eller er det noget mere generelt kronisk ensomhed, hvor det ligesom er gået ind og har taget over for personen. Og bliver personens identitet næsten eller bliver personen. Det er ligesom noget andet, hvilken grad ensomheden har eller, hvor meget den har fået tag i personen. Og det kan jo faktisk være rigtig svært at se ude fra, hvis man ikke får stillet spørgsmålet omkring ensomhed Interview B, linje 58-64. Noget andet centralt, der udtrykkes i citatet er, at ensomhed kan være svært at se ude fra, hvis man ikke får spurgt til det direkte. Denne pointe er væsentlig at medtænke i forhold til sundhedssamtalen og et evt. Hvem er det, der er ensom og er der nogen speciel adfærd, man som sundhedsplejerske skal være opmærksom på? Den ene sundhedsplejerske udtrykker det således: B:.. Ligesom mere utydelig for de andre at se det. Eller trækker sig hjem på værelset, så ingen kan se det eller sådan.. Det kan være alle Interview B, linje. Den ensomme elev kan altså både være den pige, der drøner rundt eller den pige, der er mere tilbagetrukken og laver lektier i frikvarteret eller den person, der trækker sig hjem på værelset. Det kan kort sagt være alle. I citatet beskrives den unge som en pige, men hvis du spørger sundhedsplejerskerne om de møder flest ensomme piger eller drenge, så svarer de to umiddelbart piger, hvor den sidste ikke mener, at kønnet spiller en forskel. Man giver som forklaring på denne uenighed, at det har noget at gøre med den måde, hvorpå man spørger ind til ensomhed på. Der er mange forskellige måder at måle unges ensomhed på, men nogle metoder, der hyppigt ses anvendt er enten at spørge direkte Føler du dig ensom? UCLA University of California Los Angeles - Loneliness Scale er en anerkendt skala i international forskning og måler graden af ensomhed hos den enkelte uden direkte at bruge ordet ensomhed. Skalaen er udviklet i 1978 og sidst revideret i 1996 af psykolog og professor Daniel W. Den består af 20 spørgsmål med 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål, hvor en høj pointscore indikerer svær ensomhed Lasgaard 2012. I Skolebørnsundersøgelsen 2014 kombineres de to metoder, men kun med følgende fire spørgsmål fra skalaen: 17 19 Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? Hvor ofte savner du nogen at være sammen med? Hvor ofte føler du dig holdt udenfor? Disse 4 spørgsmål indkredser væsentlige områder af ensomhedsaspektet, hvorfor det meget vel kunne være de spørgsmål, der blev suppleret med i forhold til det direkte spørgsmål om ensomhed i et spørgeskema til sundhedssamtalen. Ifølge den kognitive tilgang til ensomhed skyldes ensomhed en kombination af nogle individbundne psykologiske faktorer, som attributionsstil, personlighedstræk og lavt selvværd og individets oplevelse af eget netværk og sociale relationer som den sociale faktor, hvilket uddybes i de næste to underafsnit Psykologiske faktorer Attributionsstil refererer til måden, hvorpå den enkelte forsøger at skabe mening med den sociale situation, som vedkommende befinder sig i Lasgaard 2012. En ung med kronisk ensomhed vil med en dårlig attributionsstil forklare sin situation med, at det er den unges egen skyld pga. Dette er med til at fastholde dem i ensomhedsfølelsen Lasgaard 2012. C beskriver, hvordan en piges usikkerhed og generthed giver problemer i forhold til veninderne, fordi hun ofte føler sig afvist: C: Jeg havde så sent som i dag en pige, der startede med at sige, at hun var usikker og lidt genert og det gav hende lidt problemer i forhold til veninderne, for når hun så ringede til dem og spurgte om de skulle lave noget, så følte hun faktisk tit, at hun blev afvist Interview C, linje 16-19. Dette sætter nogle tanker i gang om, hvor smertefuldt det må være at føle sig ensom over en længere periode, og afvisningerne kan på sigt påvirke pigens selvværd, hvis ikke hun får noget støtte, i forhold til at få lavet aftaler med veninderne. Selvværd definerer Karen Wistoft, som en oplevelse af at have værdi, som den man er og at man føler sig god, tilstrækkelig og kan acceptere, at man er som man er Wistoft 2012 s. Som nævnt i indledningen viser Skolebørnsundersøgelsen, at pigerne har et lavere selvværd end drengene, og at pigernes selvværd dykker væsentligt fra års alderen Holstein et al. Lige præcis selvværd er en faktor, som er væsentlig at være opmærksom på som sundhedsplejerske, idet lavt selvværd påvirker evnen til at etablere og fastholde sociale relationer, hvilket øger risikoen for at føle sig ensom Lasgaard 2012 Oplevelsen af de sociale relationer som social faktor Ensomhed kan som tidligere beskrevet se ud på mange måder, og man kan godt føle sig ensom, selvom man umiddelbart ser ud til at have mange venner og være aktiv i fritiden. Selvom man har masser af aktiviteter, så kan man have personlige problemer, som man ikke har nogle voksne eller andre unge, man kan snakke fortroligt med om, og derfor føle sig ensom. B i nedenstående citat: B: fordi tit når jeg snakker med 9. Men alligevel kan de sidde og snakke med mig om, at de føler sig ensomme. På trods af, at nogle af dem, der nærmest virker til at have allerflest aktiviteter, men de er ikke.. Det at have nogen at være fortrolig med, hvad enten det er forældre eller venner, betyder meget for den unges trivsel. Forskning viser, at det ikke er mængden af venner eller kontakter, der er afgørende for den unges selvværd eller trivsel, men det er oplevelsen af fortrolighed. Det at have en eller flere at kunne betro sig til, samt at føle sig brugbar overfor andre Wistoft 2012. Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 spørger ind til elevernes kvalitet af deres sociale relationer ved at spørge, hvor nemt den unge har ved at tale fortroligt med sine forældre. Undersøgelsen viser, at de fleste 13-årige kan tale fortroligt med enten sin mor eller far, men at der er flest drenge, der taler fortroligt med sine forældre Damsgaard 2015. Hvis man så ser på, hvorvidt de unge føler sig støttet af deres forældre, så er der igen flere drenge end piger, der føler sig støttet af sine forældre Damsgaard 2015. Dette gør umiddelbart pigerne lidt mere sårbare, idet kvaliteten af forældrekontakt har en væsentlig betydning for unges risiko for at udvikle følelsesmæssige problemer Damsgaard 2015. Med disse opmærksomhedspunkter in mente vil jeg se nærmere på, hvordan man som sundhedsplejerske via sundhedssamtalen kan bidrage til opsporing og forebyggelse af ensomhed blandt skolebørn på 6. Afsnittet omhandler således selve sundhedssamtalen, herunder rammerne for sundhedssamtalen, hvilket indbefatter ydre struktur, tid og indhold. Borup har i forbindelse med sin forskning om sundhedssamtalen interviewet 8 sundhedsplejersker med det formål at finde de elementer, der ud fra sundhedsplejerskernes perspektiv gør sundhedssamtalen til en succes. Hun arbejder med det at skabe det kommunikative rum for læring om sundhed og finder frem til, at der er fire overordnede elementer, som har indflydelse på, hvorvidt sundhedssamtalen bliver en succes eller ej. Undersøgelsen viser, at en succesfuld sundhedssamtale afhænger af, hvordan de fire elementer spiller sammen Borup 2002. Wistoft, Jensen og Roesen har interviewet både sundhedsplejersker og 7. Jeg anvender begge undersøgelser i forhold til egen empiri og Sundhedsstyrelsens SST anbefalinger. I X-kommune laver man sundhedssamtale, samt monitorering af højde, vægt og synstest på 6. Sundhedssamtalen er fra Sundhedsstyrelsens side lagt op til, at den kan tilrettelægges i små grupper eller individuelt. Nedenstående citater giver et indtryk af, hvordan shpl. A og C agerer og tænker i forhold til sundhedssamtalens struktur i 6. Men lige omkring det her er det, at jeg får en bedre relation til barnet i samtalen, hvis det ikke er i gruppe, så kommer der en rigtig fin kontakt og så bliver der en naturlig vekselvirkning i dialogen, for ligeså snart, at det er en gruppe, så er der noget andet i spil og så er det den, der har førerhatten på i gruppen, der kan finde på at svare på den andens vegne og.. Jeg har gjort det, at jeg har samlet dem alle sammen pigegrupperne og drengegrupperne og samlet dem og snakket lidt om det, der var vigtigt omkring puberteten, og så har jeg efterfølgende trukket mig lidt tilbage og snakket med dem enkeltvis Interview C, linje. C: og så har jeg nogen gange prøvet og afsætte en halv time til hver af dem, og så bruge tiden specifikt til den ene elev, for at komme dybere i det. Og min erfaring er, at jeg kommer dybere ned i det, der sker omkring den unge, når jeg har dem en halv time på tomands hånd. Fordi så får de snakket mere, også fordi der er mere tid til at snakke. Så det er sådan en kombination Interview C, linje. A og C har forsøgt sig lidt frem med både grupper og individuelle samtaler eller som en kombination. De er enige om, at man ved den individuelle samtale kommer dybere i samtalen og shpl. Afholdes samtalen i grupper, så kan der godt være en, der svarer for de andre og så går der kludder i det autentiske. C fortæller også, at der i de større grupper er en risiko for, at dem, der har det sværest ikke får sagt noget og blot putter sig i gruppen. C: Ja, og samtidig kan man måske også være bange for, at lige præcis dem, der har det allersværest de sidder og putter sig lidt i den store gruppe og får ikke sagt det, det i virkeligheden handler om så på den måde kan det være et dilemma, at det er en stor gruppe Interview C, linje C:, hvis gruppen er der, så er det et sted imellem 4 og 10 eller sådan noget lignende, noget i den stil.. Det er lidt forskelligt, det kommer an på den aftale, jeg kan få i stand med læreren. Nogen gange skal det gå hurtigt, og de har ikke så meget tid og andre gange kan jeg brede det ud over nogle flere dage, så det på den måde kan få til at lykkes Interview C, linje , 120,. Ifølge Borup er det en fordel at have de unge til sundhedssamtale i mindre grupper, da de på den måde kan inspirerer hinanden og situationen bliver mere ligeværdig Borup 2002. Så samlet set kan jeg konstatere, at der er delte meninger om, hvorvidt samtalen skal afholdes i grupper eller individuelt. For store grupper ser både de unge og sundhedsplejerskerne som en ulempe, men små grupper på 2-3 unge ad gangen kan være at foretrække i første omgang. Sundhedsplejerske C siger også, at det afhænger af læreren og hvor meget tid hun kan strække samtalerne over, hvorvidt hun vælger den ene eller anden ydre struktur. Næste afsnit handler om tid Tid og indhold Tid og indhold er to væsentlige faktorer i forhold til sundhedssamtalen, idet der afsættes en vis tid pr. A og C udtaler: A:.. Der er nogen gange, at det går lidt hurtigere end andre gange, så det går op i en højere enhed. Interview A, linje ,. Og hvis man så samtidig med skal sidde og kigge på uret, fordi man også lige skal nå det andet.. Men hvordan det praktisk kunne lade sig gøre.. Vi skal høre til det helbredsmæssige, vi skal høre til det psykosociale vi skal også høre til helbredet og det kan godt blive presset lidt på tid, hvis der er mange ting omkring det hele, så man ikke rigtig når i dybden med det Interview C, linje. Sundhedsplejerskerne giver i ovenstående citater udtryk for flere synspunkter. Dels, at der er forskellige områder, som de skal ind omkring i forhold til opsporing og forebyggelse af sygdom og herunder screeningsdelen med monitorering af højde, vægt og syn og dels, at det er tidskrævende at få skabt en relation, opbygget en tillid, så samtalen kan folde sig ud. I den forbindelse kunne sundhedsplejerske A godt forestille sig en samtale uden screeningerne. Hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre ved hun ikke. Overordnet set har de 20 min. Borup og Wistoft berører begge tidsaspektet kort. Borup påpeger, at den afsatte tid til sundhedssamtalerne afhænger af sundhedsplejerskens arbejdsopgaver i øvrigt, hendes prioritering og skolens forventninger og samarbejde omkring sundhedssamtalerne Borup 2002. De unge selv pointerer, at der skal være tilstrækkelig tid til at tale om deres bekymringer uden afbrydelser Borup 2000. For mig at se spiller tiden en væsentlig rolle for rammen af sundhedssamtalen, idet der på den ene side ikke er nogen helt overordnet tidsramme fastlagt af SST, hvilket gør det til et kommunalt og ressourcemæssigt anliggende og i sidste ende den enkelte sundhedsplejerskes.
Martinus - som vi kendte ham V - Ensomhed
Så det er sådan en kombination Zip C, linje. Socialstyrelsen: Der er gang i 2 projekter 2013: Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre og Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. Sammenfatning af ovenstående rapport. Hver tredje af de allerældste efterlyser desuden mere hjemmehjælp, bl. Jeg er træt af at lyve og tie, træt af altid at la vær, sige hvad jeg tænker på, pan jer, hvem jeg er. Se tidlig opsporing ensomhed sammenfatning af implementering Rapporten er omtalt under Sundhedsstyrelsen har lavet en rapport om november.
